Dag Hammarskjölds Allé 3, kld, 2100 København Ø
Lys og rummelig hjørnebeliggenhed
Erhvervsejerlejligheden rummer 316 m² og ligger i en flot hjørneejendom på Indre Østerbro overfor den amerikanske ambassade og tæt på Østerport Station, Søerne og Østre Anlæg.
Lokalerne fremstår pæne og velholdte, og er særdeles velegnede til detail, klinik eller lignende formål. De flotte vinduespartier på begge sider af butikken på Dag Hammarskjölds Allé og Olof Palmes Gade sikrer et godt lysindfald, og der er mulighed for to indgange til butikken.
Erhvervsejerlejligheden er højloftet og med støbte gulve. Den er på nuværende tidspunkt udlejet til Durlev Keramik, der har keramikværksted og showroom med afholdelse af kurser.
Erhvervsejerlejligheden er indrettet med ankomstområde med god plads til udstilling og reception. I forlængelse heraf er to store lokaler til brug for undervisning, et rum indrettet til keramikovne og et rum til tørring af keramik med udsugning.
Bagtil er der en fordelingsgang til flere mulige kontorer og værksted, et køkken samt to toiletter. Stort set alle rum har store vinduespartier med masser af dagslys.
Erhvervslejemålet er udlejet og reguleret til markedsleje, men kan opsiges efter august 2025.
Placering af Dag Hammarskjölds Allé 3, kld, 2100 København Ø