Nørregade 18, , 9870 Sindal
Investeringsejendom med høj forrentningsprocent
Helt centralt i Sindal og med en stor synlighed i bybilledet ligger denne attraktive ejendom, som udgør en god investeringsmulighed. Ejendommen har to faste lejere, der begge har været her i mange år, og særligt den ene kan dateres helt tilbage til slut 1990’erne. Den centrale lokation tiltrækker mange gæster, hvorfor det er gode lejemål, som I overtager. I den forbindelse kan det også fremhæves, at der er en høj forrentningsprocent.
Bygningen ligger godt i området, hvor andre virksomheder også sørger for besøgende. Det er henholdsvis en bodega og et pizzeria, der drives i de to lejemål, som begge har gode og velindrettede lokaler, toiletfaciliteter og fine rum til kontor, opbevaring og andre formål tilknyttet. Den del pizzariaet lejer har også et velindrettet industrikøkken.
Til begge lejemål er der udearealer, som gæsterne kan benytte, ligesom de øger synligheden gennem særligt de varme måneder.
Bygningen har haft samme ejer gennem mange år, så det er også en unik investeringsmulighed, der nu udbydes på en prima placering midt i byen.
Sindal ligger 13 kilometer øst for Hjørring, og den hyggelige stationsby har over 3.000 indbyggere, hvorfor ejendommen er både velkendt og velbenyttet af byens borgere samt besøgende fra opland eller turister. Byen er aktiv og godt placeret i Vendsyssel mellem Hjørring og Frederikshavn, ligesom den er omgivet af utallige turistbyer og områder med mange besøgende fra ind- og udland.
Vi er klar til at besvare spørgsmål og fremvise ejendommen, så tøv ikke med at kontakte os.
Placering af Nørregade 18, , 9870 Sindal