Forside / Investering / Østjylland / Aarhus / Boligudlejning / Rundhøj Allé 116-118,

Regulær og vel- vedligeholdt ejendom såvel ind- som udvendigt

Rundhøj Allé 116-118, , 8270 Højbjerg
Investering i Boligudlejning
Pæn og velholdt boligejendom – opdelt i ejerlejligheder
• Præsentabel og velbeliggende boligudlejningsejendom i Rundhøj kvarteret
• 12 ejerlejligheder og 11 garager – alt udlejet med stort lejepotentiale
• Samlet boligareal på 1.092 m² fordelt på 3- og 4-værelses lejligheder
• Regulær og vel- vedligeholdt ejendom såvel ind- som udvendigt
• Kort afstand til skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, grønne områder mv.

Denne boligudlejningsejendom opdelt i ejerlejligheder, er attraktivt beliggende i den midt-sydlige del af Aarhus i forstaden Højbjerg, med en strategisk god placering tæt på det meste og med få km. til centrum og alle faciliteterne her. Her er alt indenfor kort og opnåelig afstand.

Selve bygningen er opført i 1968 i 3 fulde etager, med 2 opgange og 2 lejligheder pr. etage således 12 boliger i alt. Ejendommen er opført i gule mursten med mørke enkeltfags vinduer, herunder med indbyggede altaner mod havesiden, samt tegltag. Taget er fra ejendommens opførelse, mens de fleste af vinduerne mod haven er skiftet for ganske nylig. Vinduerne mod gaden er af ældre dato.

I den nederste etage, der er registeret som kælder, dog beliggende i stueetageniveau, findes opbevaringsrum til de respektive lejligheder, vaskeri, teknik, cykelparkering mv. mod havesiden og garager mod gadesiden. Ejendommen har et samlet bygnings- og beboelsesareal på 1.092 m² samt 364 m² kælder. Dertil en bygning nr. 2, der er opført i tilknytning til bygning 1, og som indeholder 94 m² indrettet til garager. Der er således 11 separat
aflukkede garager i alt. For øvrig parkering henvises til områdets øvrige og fælles pladser.

Lejlighederne er på hhv. 83 m² (i venstre side) og 99 m² (til højre) i nr. 116 mens areal fordelingen er omvendt i nr. 118. Lejlighederne på 83 m² indeholder fælles entre, stort køkken, toilet med bad samt 3 værelser der alle har adgang til entreen, og således yderst delevenlige. De store enheder har et værelse mere, herunder en længere fordelingsgang. Lejlighederne er typisk med trægulve, gips vægge med tapet og hvide gips lofter. Hver lejlighed
har som angivet egen lille altan.

Ejendommen er beliggende på et 690 m² grundstykke der primært omfatter en smule friareal/græs rundt omkring bygningen. Der er dog mange og velplejede grønne fællesarealer rundt om bygningen og karréen, til beboernes fri- og fælles afbenyttelse.

Alt i alt en fin og velfungerende ejendom med ingen tomgang, stor lejertilfredshed og lav udskiftning. 9 af lejlighederne er gennemgribende renoverede hvor lejen opkræves efter reglerne for det lejedes værdi, mens der er 3 lejligheder af ældre stand og lejen omkostningsbestemt. Opgangene, kælderen og garagerne synes i god og velholdt stand.

Lejlighederne vil kunne frasælges stykvist løbende i detailsalg hvis ønsket.
Placering af Rundhøj Allé 116-118, , 8270 Højbjerg
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
810002802
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
17.500.000 kr.
Årlig lejeindtægt, i alt kr.
1.098.070 kr.
Årlig lejeindtægt pr. etage m² kr.
1.005 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
436.019 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
399 kr.
Afkast %
3,8 %
Pris pr. m² kr.
16.025 kr.
Lokalet
Etageareal
1.092 m²
Grundareal
690 m²
Energimærke
C
Anvendelse
Boligudlejning
Faciliteter
Altan
Bad
Cykelparkering
Fællesareal
Kælder
Køkken
Opbevaringsrum
Parkering
Tegltag
Toilet
Trægulve
Boligudlejningsejendom