M.P. Bruuns Gade 47, , 8000 Aarhus C
Smuk boligudlejningsejendom på Frederiksbjerg
• Smuk boligudlejningsejendom med 3 lejligheder og 1 butikslejemål
• Der vurderes at være et væsentligt potentiale i ejendommens drift
• Ejendommens afkast bør kunne forhøjes ved en optimering af ejendommens drift
• Via indgang fra Brammersgade ligger et baghus udlejet til butikken
• Indkørsel til grunden bag ejendommen er muligt
Ejendommen fremstår med hvidpudset facade hvor der er udført smukke udsmykninger, facaden omkring butikken i stueetagen er primært store vinduespartier. Vinduerne i de øvrige etager er termo i dannebrogsstil (plast-rammer). Taget er mansard beklædt med skifer, herudover hældningstag med rødt bølgeeternit.
Butikken i stueetagen har egen indgang, og der er herudover indgangsdør til ejendommens pæne opgang (der er dørtelefon) hvor der er adgang til ejendommens 3 boliger på 1., 2. og 3. sal, ligesom trappen giver adgang til den uudnyttede tagetage. Fra sidegaden Brammersgade er der indkørsel til det lille hyggelige pigstensbelagte gårdareal bag ejendommen, hvor der er plads til parkering. Her findes yderligere et baghus i 2 etager, som anvendes
af butikslejemålet til lager. Baghuset bør på sigt kunne optimeres til anden anvendelse. Fra gården er der indgang til butikken bagfra, til ejendommens bagtrappe samt til kælderen.
De 3 boliger er alle 3-4-værelses lejligheder med nogenlunde samme indretning, badeværelserne og køkkener er i gode størrelser, og generelt er der tale om pæne, lyse og højloftede boliger. Den uudnyttede tagetage kunne måske udnyttes som ekstra areal til lejligheden på 3. sal, der vil i givet fald kunne opnås et areal hvorfra der er udsigt mod det østvendte kystareal.
Ejendommen er yderst velbeliggende midt på M.P. Bruuns Gade, der forbinder området omkring Bruuns Galleri og Banegården med torvet/området omkring Sct. Pauls Kirke, i den centrale del af Aarhus. M.P. Bruuns Gade er en dobbeltrettet køregade med korttids parkering på begge sider af vejen og med detail primært i form af specialbutikker og velbesøgte cafeer og restauranter i ejendommenes stueplan og beboelse fra 1. sal og opefter. Gaden er gennem årene blevet en af de rigtig populære ”gourmet-gader”. Føtex og Bruuns Galleri ligger indenfor få min. gang.
M.P. Bruuns Gade ligger sammen med den ligeledes attraktive Jægergårdsgade på grænsen til Frederiksbjerg, et yderst populært område der huser ikke færre end 17.000 indbyggere og som trækker nogle af de højeste bolig-kvadratmeter priser i byen. Fra ejendommen og området er gåafstand til de fleste af byens primære faciliteter, der foruden handel også byder på kulturelle tilbud som ARoS og Musikhuset, Ceres Park & Arena og Tivoli Friheden.
Placering af M.P. Bruuns Gade 47, , 8000 Aarhus C