Ejendommen er nyrenoveret i 2023 og fuldt udlejet til Jem & Fix A/S, hvor uopsigelighedsperioden i 2023 blev forlænget med yderligere 10 år.
Ejendommen ligger i et erhvervsområde, hvor butikker som t.hansen, JYSK, Garant Tæpper, TVIS Køkkener m.fl. ligger.
I 2022 blev taget udskiftet, og medio 2023 blev ejendommen total nyrenoveret for et større millionbeløb med bl.a. ny epoxy-gulvbelægning, maling af alle overflader, ny LED-belysning, nye porte, ny indhegnet affaldsgård, renovering af varegård m.v., således at ejendommen fremtræder som ny.
Der er gode parkerings- og tilkørselsforhold på begge sider af ejendommen.
Der er tale om en yderst veldrevet Jem & Fix butik, med den samme placering i mere end 20 år, udlejet til en lav m²-leje.
Energimærkningsklasse C.