Stejlbjergalle 1, , 6000 Kolding
Renoveret boligudlejningsejendom med god beliggenhed
Renoveret boligudlejningsejendom med god beliggenhed
Attraktiv boligudlejningsejendom med 4 lejligheder og god beliggenhed i Kolding udbydes nu til salg.
Ejendommen er renoveret, så 3 af lejligheder fremstår i god stand. 2 lejligheder har udnyttet kælderetagen, der indeholder gode opholdsrum samt store badeværelser. Den ene lejlighed på 1. sal er ligeledes gennemrenoveret. Den anden lejlighed på 1. sal trænger til modernisering, så her ligger et potentiale for at bringe denne lejlighed i samme stand som de øvrige lejligheder i forbindelse med lejerskifte.
Bygningen er blevet facaderenoveret, og der er nye vinduer i hele ejendommen. Der er stor grusbelagt indkørsel mod vejen, hvor der er plads til parkering for lejerne. På bagsiden af bygningen er der terrasseareal samt gode haver til lejerne, hvor hver lejer har sin del af haven.
Ejendommen, der er opført i 1918, er en del af et charmerende boligkvarter med i alt 44 ens dobbelthuse med hver 4 lejligheder. Husene ligger højt i den sydlige del af Kolding centrum med kun få min. gang til gågadenettet, indkøbsmuligheder mv.Området er bygget i årene 1917-1919 som et kommunalt boligbyggeri for at afhjælpe bolignøden i Kolding, der var på det tidspunkt. Det har givet stedet en ensartet bygningsmasse, der udgør et i Danmark enestående kommunalt arbejderboligområde fra den tid.Området er siden blevet privatiseret, og en stor del af husene er blevet gennemgribende renoveret over de senere år.Husene er bevaringsværdige i kategori 3, så man fastholder et ensartet udtryk mht. farver, tag, døre og vinduer.
Placering af Stejlbjergalle 1, , 6000 Kolding