Colliers tilbyder her muligheden for at erhverve to klassiske byejendomme, beliggende henholdsvis Nyboesgade 10 og 18, 7100 Vejle.
Ejendommene ligger i samme karré, hvor bebyggelsen er opført i 1920 og derfor fremstår ens. Bebyggelsen blev opført som en samlet byggeforening af arkitekt Knud Hess-Petersen.
Bygningerne er klassisk bybebyggelse i tre etager med kælder under. Facaden fremstår med røde mursten og dannebrogsvinduer. Taget er et mansardtag med bindingsværk i mansardetagen.
Ejendommene er indrettet med én enkelt lejlighed pr. etage i størrelsen 112 m² pr. enhed jf. BBR. Lejlighederne i stueetagen er indrettet med tre værelser, mens resten er udstyret med fire værelser. Til hver af ejendommene hører en større, fælles have, og der er vaskefaciliteter i kælderetagen. Depotrum findes både i kælderen og i tagetagen.
Ejendommene er en del af en fælles vedligeholdelsespulje for karréen og fremstår derfor ensartede og generelt i vedligeholdelsesmæssigt god stand.
Energiklasse C.