Aagade 65, 7100 Vejle
Fin og velbeliggende boligudlejningsejendom
Fin og velbeliggende boligudlejningsejendom med 3 lejligheder i Vejle centrum.
Ejendommen er opført i 1912 med ydermure i klassiske røde mursten og tagkonstruktionen udført som sadeltag belagt med sorte cementtagsten. Vinduerne er i Dannebrogsstil med rammer i træ.
Ejendommen overtages fri for lejere. Boligerne beliggende i stueetagen og på 1. sal er blevet renoveret for nyligt. Lejligheden i tagetagen er helt nyetableret. Køber færdiggør den sidste finish i form af malerentreprise og installering af hårde hvidevarer. Ejendommen fik i 2021 nyt fjernvarmeanlæg.
Der er tale om flotte og velindrettede boliger på henholdsvis 75 m², 75 m² og 60 m² med flotte køkkener og badeværelser. Hver lejlighed er indrettet med entré med fordeling til badeværelse, køkken, stue og soveværelse.
Lejerne har adgang til eget depotrum i kælderen.
På ejendommens bagside findes et flisebelagt gårdareal med plads til ophold og 4 parkeringspladser.
Området
Aagade er nabo til Spinderihallerne, hvor der udover aktiviteter indenfor innovation også er underholdningsarrangementer, kulturbegivenheder og fællesskabssamlinger. Herudover er der under 5 minutters gang til byens faciliteter med gågade, cafeer samt restauranter og specialbutikker. Lige om hjørnet findes Vejle Politi, Erhvervsskolen, Kunstmuseum, Musikteateret, Gymnasiet og mange flere. Dagligvarebutikker ligger der også flere af i gåafstand.
Beliggenheden og ejendommens stand og indretning gør, at her altid er stor søgning fra lejere, og derfor ingen tomgang.
Vejle Kommune har cirka 120.000 indbyggere og en årligt voksende befolkning på omkring 2.000 mennesker. Byen ligger attraktivt ved Vejle Fjord, som motorvejen mod Aarhus i nord og Kolding med flere i syd, krydser Vejlefjordbroen.
P-forhold
Parkering foregår i baggården og på gaderne i området.
Placering af Aagade 65, 7100 Vejle