Kontor- eller projektejendom

Frejasvej 8, 4700 Næstved
Investering i Kontor
Kontor- eller projektejendom
FANTASTISK beliggende ejendom på Åsen - med 360° udsigt over byen og Sjølundstårnet.

Grunden er på 3.300 m² og er qua sin skrånene beliggenhed indrettet i 2 niveauer - det nedre niveau har en parkeringsplads med plads til femten biler, mens bygningen og det flotte udeanlæg (incl. flere p-pladser) er beliggende på det øvre niveau.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1944 og har i en længere periode været anvendt til vandrehjem. I 2006 blev bygningen solgt til nuværende ejer, som siden har anvendt bygningen som kontordomicil.

Bygningen fremtræder udvendigt i pæn og vedligeholdt stand med sine røde facadesten, røde tag og hvide vinduer.

Her er i alt 788 etagemeter fordelt med 403 m² i stueplan og 385 m² på første sal. Desuden er her højloftet og tør kælder på 119 m².

Indvendigt er bygningen løbende vedligeholdt og fremtræder i dag som en velholdt og moderne kontorejendom med hvide vægge og lofter samt tæppefliser på gulvene. Her er mange større såvel som mindre kontorer og i alt syv toiletter fordelt på begge etager. I stueplan er der desuden et større "produktionskøkken", mens der på første sal er to the-køkkener - et i hver afdeling, idet første sal er opdelt i to enheder, med hver sin indvendige trappe.

-

Ejendommen har tidligere været delvis udlejet til andre brugere og vil således nemt kunne anvendes som fler-brugerejendom.

Området er primært bebygget med boliger og denne ejendom vil jvf. kommuneplanen også kunne ombygges til beboelse. Med den dejlige ås lige uden for døren, udsigten over byen og i det hele taget nærheden til såvel centrum, station, sportsanlæg, gymnasium og folke- og privatskole, er denne ejendom helt unik beliggende og vil være særdeles attraktiv som ombygget boligejendom, såvel til ejer- som lejeboliger. Her er en mindre restbyggeret på godt 100 m².

Endeligt er her 52 m² udhuse på grunden, som oprindeligt er opført som campinghytter.
Placering af Frejasvej 8, 4700 Næstved
ErhvervsMægler Næstved
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
ERH24130I
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
8.250.000 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
40.156 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
50 kr.
Afkast %
-0,5 %
Pris pr. m² kr.
10.469 kr.
Lokalet
Etageareal
788 m²
Grundareal
3.300 m²
Energimærke
B
Anvendelse
Kontor
Kontor
Faciliteter
Kontor
Kælder
Køkken
Projektejendom
P-plads
Kontorer
Toiletter