Her udbydes i alt 324 m² bestående af ejerlejligheden på 284 m² samt 40 m² andel af fællesareal til salg. Ejerlejligheden har en suverænt god beliggenhed på Islands Brygge med dejlig udsigt fra det meste af kontoret.
Ejerlejligheden ligger på 4. sal tv. i Håndværkernes Hus, opført i 2002, og som består af 12 ejerlejligheder, hvoraf flere er solgt til liberale erhverv, herunder til Shipping og advokatvirksomhed.
Ejerlejligheden består af storrumskontor samt gode kontorer og mødelokaler, 2 tekøkkener. Lokalerne kan udnyttes effektivt, da der udover disse er gode fællesfaciliteter i stueplan, kld. og på 6. sal.
Fællesarealerne byder på mødefaciliteter med en enestående udsigt på 6. sal, bemandet reception, mødelokaler og en dejlig kantine i stueplan med udgang direkte til Bryggen og bølgeskvulp.
I kælderetagen er der fælles omklædnings- og badefaciliteter og godt arkivrum.
Der er en fælles parkeringsplads på begge sider af ejendommen, hvor der er 1 navngiven plads tilhørende hver ejerlejlighed samt 12 fællespladser, som fordeles efter først-til-mølle. Derudover medlejer man 1 p-plads i parkeringskælder overfor.
Der er i øvrigt3timers parkering på gaden udenfor ejendommen.
Håndværkets Hus:
Huset drives som et funktionelt fælleshus, med de faciliteter der normalt kun fås i større company house ejendomme (herunder kantinedrift, mødecenter, reception, mv)
Energiklasse: B