Forside / Køb / Sydjylland / Varde / Hotel & restaurant / Strandvejen 72,

Nu sælges den for mange velkendte kro på Strandvejen 72 i Henne Stationsby, inklusiv bolig på 120 m² og på 2.975 m² stor grund.

Strandvejen 72, , 6854 Henne
Hotel & restaurant til salg
Velbeliggende kro i befærdet område
Velbeliggende og meget velholdt kro på Strandvejen 72 i Henne Stationsby - inklusiv bolig på 120 m².

Nu er der en sjælden chance for at blive ejer af den velkendte Henne Stationskro, der i 35 år har været drevet af værtsparret Aase og Per Kristensen, der gennem alle årene også selv har beboet ejendommen. Parret planlægger deres velfortjente otium, i hvilken forbindelse ejendommen nu sættes til salg.

Ejendommen rummer et erhvervsareal på i alt 458 m², der består af bl.a. restaurant og krostue, køkken, opvaskerum o.l. Derudover to toiletsektioner – én ved entréen og én i kroens midte – og i tilknytning hertil en stor festsal med plads til ca. 100 siddende gæster og med indbygget scene i den ene ende. Sammenbygget hermed forefindes en nyere bygning med et stort åbent lagerrum samt depot/fyrrum.

Ejendommen har tilmed en nyanlagt og læfuld ”solgård” samt overdækkende arealer, hvor man har udsyn til Strandvejen – perfekt til udeservering i sommerhalvåret. Omme bagved ses en carport samt privat udhus, der er nyligt renoveret.

Såvel inde som ude fremstår ejendommen i en god og ordentlig stand, løbende vedligeholdt og moderniseret gennem årene. Der er lagt vægt på en lys og hyggelig indretning, som især er fremtrædende i den sydvestvendte restaurant og krostue med masser af lysindfald gennem de hvide dannebrogsvinduer.

På 1. sal ligger den private beboelse på 120 m², der udgør en pæn, velindrettet bolig - meget lyst og imødekommende.

Til ejendommen hører en stor grund på 2.975 kvm – og en stor del heraf er udlagt i en skøn, velanlagt og ugeneret have. Ønsker en ny ejer at udbygge ejendommen, levner grundens størrelse gode muligheder herfor.

Ejendommen ligger med den bedst mulige synlighed og tilgængelighed midt i Henne Strationsby – lige ved siden af byens togstation og lige ud til Strandvejen, der er eneste trafikrute gennem byen, og som især i sommerhalvåret er særdeles befærdet med tusindvis af turister.

Varde Kommune er den 2. største turistkommune i Danmark (efter København), med op mod 4,5 mio overnatninger årligt. En stor del af disse skyldes de store sommerhusområder ved Vestkysten – hvor Blåvand, Vejers Strand, Henne Strand og Nymindegab er de mest velkendte feriedestinationer.

Med områdets popularitet og de mange besøgende turister in mente, og ejendommen synlige beliggenhed lige ”midt i det hele”, har ejendommen en lys fremtid som kro, spisested og beværtning. Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for nærmere info og aftale om besigtigelse.
Placering af Strandvejen 72, , 6854 Henne
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
67001241
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
2.500.000 kr.
Pris pr. m² kr.
4.325 kr.
Lokalet
Etageareal
578 m²
Grundareal
2.975 m²
Energimærke
F
Anvendelse
Hotel & restaurant
Faciliteter
Køkken
Lagerrum
Depot
Krostue
Spisested