Forside / Køb / Sydjylland / Varde / Kontor / Torvegade 16,

Kvalitetsejendom på 296 m², opført i 1976 og tilbygget i 2006, beliggende centralt i byen med gode adgangs- og parkeringsforhold

Torvegade 16, , 6800 Varde
Kontor til salg
Velholdt kontor/klinik på 296 m² centralt i Varde
• Erhvervsejendom med central beliggenhed i Varde, mellem banegården, åen og torvet
• Gode, solide materialer (røde mursten og rødt tegltag) opført i 1976 og udbygget i 2006
• Fremstår særdeles velholdt såvel inde som ude, og særligt velegnet til både kontor og klinik
• Grunden udgør et regulært areal på 1.204 m², der støder op mod større, offentlig parkeringsplads
• Ca. 10 P-pladser på egen grund (med mulighed for flere) og ekstra 4 P-pladser på offentlig P-plads

Nu sælges denne multianvendelige og meget velbeliggende ejendom midt i Varde, som hidtil har været benyttet som privat lægepraksis for Lægehuset Havnepladsen, der nu er solgt og derfor lukket.

Ejendommen ligger centralt, men alligevel let tilbagetrukket i roligt og grønt område, med udsigt til Varde Å og med kun ca. 300 meter til byens torv. Der er gode adgangsforhold til/fra grunden og mellem ejendommen og Varde Å ligger en stor, offentlig P-plads med gratis parkering.

Ejendommen er opført i solide, vedligeholdelsesvenlige materialer og fremtræder i en særdeles god stand såvel inde som ude. Facader er røde mursten, mens taget er afvalmet sadeltag belagt med røde vingetegl. Vinduerne er træ/termovinduer fra 2006/1987, der tilmed er godt beskyttet af tagudhænget hele vejen rundt.

Den ældste bygningsdel er fra 1976, og taget dengang blev udført som faldt ”built up-tag” med tagpap. I midten af 1990’erne blev taget udskiftet til den nuværende sadeltagskonstruktion, hvormed der opstod et areal i tagetagen på 103 m², hvoraf 35 m² i dag er udnyttet – godkendt erhvervsareal jfr. BBR – og anvendes til lagerformål.

I forbindelse med udvidelse af ejendommen i 2006, blev der desuden givet byggetilladelse til en vinkelbygning, der dog aldrig blev gennemført. Det er således muligt at udvide ejendommen, hvis behovet opstår – forhør nærmere.

Ejendommen er opført og velindrettet til formålet som lægepraksis/klinik (med vand og afløb i hver eneste rum), men er også nem at indrette til f.eks. kontorbrug – både som flerbrugerejendom og som virksomhedsdomicil for én bruger.

Bygningen er indrettet med indgangsparti midt på østlige side – naturligt placeret i forhold til parkeringsarealet. Herfra møder man et receptionsområde i åben forbindelse med fordelingsgangen, der går på langs af bygningens midte. Indretningen rummer desuden et kundetoilet i tilknytning til receptionen, et venteværelse, 8 konsultations-/kontorlokaler (4 steder med dør imellem), laboratorium, EKG/sygeplejerrum, personalestue med køkkenfaciliteter, depot og teknikrum med trappe til tagetagen samt særskilt personaletoilet. Udnyttet tagetage er indrettet til depot/lager.

Den tilhørende grund på 1.204 m² rummer egen parkering med plads til ca. 10 biler. Hertil kommer den tilstødende offentlige parkeringsplads, hvor der er reserveret 4 stk. P-pladser til nærværende ejendom. De gode parkeringsforhold er et stort aktiv for ejendommen på denne centrale placering i byen.

Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.
Placering af Torvegade 16, , 6800 Varde
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
670114326
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
1.995.000 kr.
Pris pr. m² kr.
6.739 kr.
Lokalet
Etageareal
296 m²
Grundareal
1.204 m²
Energimærke
C
Anvendelse
Kontor
Klinik
Kontor
Faciliteter
Kontor
Lager
Tegltag
Teknikrum
Gratis parkering
Sadeltag
Parkeringsforhold
Depot
Receptionsområde
Køkkenfacilitet
Indgangsparti
Kundetoilet
Virksomhedsdomicil
Laboratorium