Kærgårdsvej 6, 6800 Varde
Stor erhvervsejendom til produktion og industri
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder alsidig produktionsejendom til salg i Nordenskov, nær Varde. Ejendommen er det gamle Nordenskov mejeri, og har tidligere været anvendt af Arla Foods, men også andre virksomheder med fødevarehåndtering. Den står i dag ubenyttet hen, og tilbyder et stort erhvervsareal og et godt udviklingspotentiale. De mange erhvervs m², giver rig mulighed for tilpasning til virksomhedens behov. Ejendommen har ligeledes et stort lejepotentiale, og køber kan også vælge at udvikle ejendommen med henblik på udlejning. Der er gode muligheder for bl.a. at kunne tilbyde fleksibel lejestørrelse og muligheder, som gør ejendommen velegnet til en bred vifte af virksomhedstyper.
Beliggenhed:
Ejendommen har en central beliggenhed Nordenskov, i erhvervsområdet midt i byen. Nordenskov er beliggende i Varde Kommune, ca. 15 km. fra Varde by, og er en aktiv by med et stærkt erhvervsliv, godt lokalt sammenhold og skøn natur.
Der er gode tilkørselsforhold til ejendommen, med nem og hurtig adgang til det omkringliggende vejnet, hvilket sikrer effektiv logistik for en virksomhed. Nordenskov har desuden en optimal placering mellem Esbjerg og Grindsted.
Beskrivelse:
Ejendommen er jf. BBR opført i 1976 med til-/ombygning i 1991, jf. BBR. Det samlede erhvervsareal er i alt 3.274 m² og indeholder i dag mange haller til produktion og lager, samt kontor- og velfærdsfaciliteter. Der er 1.171 ampere i ejendommen.
Den udnyttede tagetage har en 100 m² bolig, som står tomt.
Ejendommen har en 7.427 m² grund, belagt med sf-sten på forsiden af ejendommen, og god plads til både parkering og afsætning m.v., også for tungere transport. Bag ejendommen er udlagt græsplæne.
Anvendelse:
Ejendommen henvender sig til produktion- og lettere industrivirksomhed. Den sælges som brugerejendom, men vil også være velegnet til udvikling med henblik på udlejning, enten delvist eller som ren investeringsejendom.
Kontakt Nordicals allerede i dag på 7611 0160, og hør nærmere.
Placering af Kærgårdsvej 6, 6800 Varde