Lejemålet ligger på Agerhatten 27 i den sydøstlige del af Odense, tæt på Østre Ringvej og det fynske motorvejsnet.
Lejemålet andrager 1.264 m² og har to identiske indgangspartier. Ved hver indgang er der en entré, et tekøkken og toilet- og badefaciliteter med samlet otte toiletter. Den øvrige del af stueetagen består af åbent kontorlandskab og et serverrum.
Fra entreen er der adgang via trappe til lejemålets 1. sal som primært er åbent kontorlandskab, men med syv særskilte møderum/kontorer. Det ene af rummene har en størrelse, der med fordel kan anvendes som udvidet kantine, mødecenter eller personalerum.
På 1. salen er der ydermere køkken- og kantinefaciliter med rigelig køleskabsplads og opvaskemaskine. Derudover har lejemålet et stort loungeområde og et depotrum.
Lejemålets planløsning er fleksibel og indretningsvenlig, og kan tilpasses afhængig af lejers behov. Lyset fra de store vinduespartier, skaber sammen med lejemålets lyse overflader rammerne for et indbydende kontormiljø.
De synlige installationer og ventilationsrør bidrager tilmed til et moderne udtryk.
Der vil være mulighed for at leje både yderligere kontor, lager eller kælderrum.
Ejendommens udenomsarealer er primært udlagt til parkering til rådighed for ejendommens brugere. Blandt lejemålets naboer kan Enabled Robotics, Printmarketing, agroled.dk blandt andre nævnes.
Leveres nymalet og med nye tæppefliser af typen Desso Essence dessin 9031.
Energiklasse: A2010
• Regulære lokaler
• Nær motorvejsnettet
• Mulighed for leje af lager/depotrum'
Årlig leje 916.400 kr. ekskl. drift