Havnegade 17, 5000 Odense C
Markant kontor-/domicilejendom i Havnegade til leje.
Spændende og helt unik erhvervslejemål, beliggende i starten af Havnegade. Her kan du blive en central del af "transformationen" på havnen, og selv være med til at definere indretning og udformning af dit kommende erhvervslejemål, om det så er kontor, klinik eller måske noget helt andet...
De 286 m² er fordelt på 2 plan, og lejemålet inkluderer også en muret garage og en lukket gård. Naboen - "Den lille Kabys" - kan agere frokostordning og er bare en af de mange spændende muligheder på Havnegade 17. Med til ejendommen følger mulighed for parkering både foran og ved siden af ejendommen - men også mulighed for at parkere i den lukkede gård - i alt 10-12 parkeringspladser.
Beliggenheden er både garant for god eksponering, og et centralt udgangspunkt i et populært område, der for alvor begynder at tage form, og som kun vil blive mere og mere attraktivt over de kommende år i forbindelse med den sidste færdiggørelse og reetablering af Havneområdet.
Ejendommen er i stueplan pt. indrettet med lille forgang, toilet, samt stort kontorlokale, mødelokale og mindre kontorlokale samt trappeforløb til 1.sal. 1.salen er indrettet med køkken, kontor og møderum, mindre lager- og printerrum, toilet, og to store kontorlokaler. Ny lejer kan få stor indflydelse på, hvordan indretningen skal se ud, idet ejendommen bliver gennemgribende renoveret, med blandet andet nye gulve, flere ovenlysvinduer, nyt køkken. Både i forhold til opdeling og størrelser på kontorer og mødelokaler, materiale valg, inventar mv. vil en ny lejer med fordel kunne komme med i forløbet på et tidligt tidspunkt og derved være medbestemmende.
Til lejeforholdet hører de nævnte faciliteter omkring ejendommen, hvor man også som lejer kan være med til at definere forholdene, omkring parkering og udearealer.
Kom med forbi og se nærmere på de mange muligheder, der er på Havnegade 17, og lad os sammen forme det ultimative lejemål.
Kontakt danbolig Erhverv Odense, for yderligere information og bestilling af fremvisning på 66112233, eller fang os på mail
[email protected] - vi ser frem til at høre fra jer.
Placering af Havnegade 17, 5000 Odense C