Almevej 85, 3250 Gilleleje
Tør lagerplads lige uden for Gilleleje
På Almevej 85, fem minutter uden for Gilleleje, kan du nu leje en dejlig stor lagerhal. Kom med, når vi kigger nærmere indenfor.
Lagerhallen er beliggende på en stor landejendom, og her er masser af plads såvel inde som ude. Hallen var oprindeligt en lade, men den har nu fået nyt gulv og er klar til at opbevare, hvad end, du har brug for. Hallen skal nemlig bruges som lager, og med over 3.000 kvadratmeter, er her plads til det hele. Hallen er desuden i pæn stand og dejlig tør. Derudover vil du glæde dig over den høje port samt loftet til kip, der også tillader opbevaring i højden.
Udenfor kan den store bil uden problemer manøvrere rundt, ligesom det er nemt at komme til via grusvejen fra Almevej. Almevej fragter dig lige forbi et stort sommerhusområde, før den leder dig lige til Gillelejes bygrænse. Dermed er lageret ideelt for dig, der enten har bolig eller virksomhed i eller omkring feriebyen. Også Græsted, Hornbæk og Helsinge ligger ganske tæt på, ligesom du kan komme så langt som til Hillerød og Helsingør på en halv time.
Placering af Almevej 85, 3250 Gilleleje