Slotsgade 48 ST, , 3400 Hillerød
Smuk byhusejendom til udlejning
Bygningen blev i 1872 oprindeligt opført til Frederiksborg Sparekasse og senere i 1900 tallet blev der bygget to sidebygninger, i samme stil, på hovedbygningen primært som detailbygninger og disse samt lejlighederne er senere hen blevet gennemgribende renoveret og tilbygget i 2003. Bygningens facader og gavle er opført med røde blødstrøgne mursten med mange klassiske detaljer så som kamtakker, rundbuede stik over vinduerne samt pudsede bånd der illustrerer den flotte blanding af stilarter og gør bygningen ganske unik. Bygningen er et smukt eksempel på datiden der også er kendt som historicismen, der blandede stilarterne fra både den romanske periode, renæssancen, barok samt rokoko.
Indvendigt fremgår det tydeligt at bygningen er blevet bevaret pænt og mange af de ideer og detaljer der har været tiltænkt ved opførelsen i 1800 tallet er blevet bevaret herunder delvist originale trægulvbelægninger, vægge, høje paneler, søjler og bjælker.
Stueetagen på i alt 577 m² hvoraf ca. 126 m² udgør højloftet og tør kælder som vil være meget velegnet til arkiv eller lager. Det øvrige areal har hidtil været anvendt til kontor og indrettet med stor respekt for bygningens oprindelige stil med indgang fra Slotsgade til fælles trapperum med øvrige lejere som er udlejet til beboelse, receptionsområde/foyer med skranke, kundetoilet samt mindre kontor vendende ud mod gården samt stort chefkontor vendende ud mod Slotsgade, fra foyeren er der via trappeforløb adgang til de to sidebygninger beliggende i forskudte planer som indeholder chefkontorer med store facadevinduer, stort mødelokale, bibliotek og storrumslokale med eget te-køkken vendende ud mod slotssøen.
Fra foyeren er der ligeledes adgang kantine/køkken beliggende i sidebygningen hvor der er adgang til baggården og parkeringspladsen samt dør til kælder.
Der er mulighed for at leje op til 8 p-pladser til kr. 7.560 årligt pr. p-plads.
Placering af Slotsgade 48 ST, , 3400 Hillerød