Guldsmedgade 1, , 8000 Aarhus C
Måske Latinerkvarterets bedste restaurantbeliggenhed
•Nyrenoveret efter højeste kvalitetsstandard
•Sublim beliggenhed
•Restaurantlejemål
•Nyetableret køkken
•Fuldt funktionsdygtigt
Denne helt særlige perle udbydes nu til leje. Lejemålets facade strækker sig over hele hjørnet omkring Guldsmedgade og Klostertorv, så der er synlighed og lysindfald efter alle kunstens regler. Med indgangsparti på hjørnet kommer man direkte ind i det smukke restaurantområde. Her er der etableret det flotteste diskområde med stenbelagte diske og klargjort til drikkevarer med forsyning direkte fra kælderen.
Gulvene er i et kapitel for sig - der er store speciallavede grå stenklinker på 1x1 m, mange ekstremt flotte detaljer på vægge, nye flotte vinduespartier etc.
Lejemålet er indrettet specielt til en bruger der skiftede strategi og derfor alligevel ikke åbner. Til gengæld er lejemålet fuldt møbleret med helt nye møbler, både til inde og udeservering – interiøret kan forhandles til favorable priser helt eller delvist.
I stueplan findes desuden anretningsområde, kundetoiletter og masser af små hyggelige afdelinger til servicering af gæster.
Der er direkte trappenedgang til underetage, der har det fineste dagslys og er indrettet med helt nye køle- og fryserum, opvaskeafdeling, køkken og diverse opbevarings- og tilberedningsrum.
I kælderen er der helt nye hygiejnevenlige overflader, både på samtlige gulve og klinker på væggene. Mellem de to etager er der etableret vareelevator.
I det lille nabolejemål med facade mod Guldsmedgade er kvalitetsniveauet det samme, og denne del rummer et flot butiks/serveringsområde med fantastisk loftshøjde og flot stuk, samt en flot nyistandsat kælder med toilet.
Dette lejemål bør opleves, så kontakt os gerne for en snak om mulighederne og en eventuel fremvisning.
Placering af Guldsmedgade 1, , 8000 Aarhus C