Projektet - Højbjerg Plads
Det nye projekt kommer til at indeholde flere forskellige lejemål, som kan anvendes til butik, bager, showroom, kontor, fitness eller restaurant med tagterrasse.
Projektet forventes at være færdigt i ultimo 2025, hvor de første lejere kan flytte ind.
Lejemålet
Lejemålet ligger i en af ejendommens vinger med facade både mod torvet og Oddervej. Samlet udgør lejemålet 606 m² fordelt på 93 m² i stueetagen og 513 m² på 1. sal.
Lejemålet er ideelt til butik, showroom eller kontor for en virksomhed, der ønsker en central beliggenhed med høj tilgængelighed og synlighed.
Indretningen er endnu ikke fastlagt, hvilket giver nye lejere mulighed for at påvirke valg af overflader og stil efter egne præferencer og behov.
På 1. sal er der store vinduer langs hele lejemålet samt et stort facadevindue på gavlen, der vender mod Oddervej. Disse vinduer sikrer en gennem-strømning af naturligt lys, hvilket skaber lyse og indbydende rammer; perfekt til showroom eller en kombination med kontorpladser.
Lejemålet vil få sit eget indgangsparti fra stueetagen mod torvet.