Sletvej 68, 1., , 8361 Hasselager
Markant lejemål med synlig placering
• Attraktivt kontorlejemål med suveræn beliggenhed
• Få km til motorvejen og nem vej til Aarhus C, havnen m.v.
• Markant og meget synlig placering ved Skanderborgvej/Genvejen
• 1.041 m² moderne og tidssvarende kontorareal samt 74 m² tagterrasse
• Rigtig gode parkeringsfaciliteter uden ekstra betaling
I 2010 opførte Remien Ejendomme denne markante ejendom og placeringen var nøje udvalgt.
Bygningen står med langstrakt facade i hvidt og glaspartier, er indrettet i 2 etager samt kælderareal, og herudover rigtig gode udearealer med blandt andet parkering.
Lejemålet der udbydes her, er beliggende på ejendommens 1. sal og udgør 1.115 m², heraf 74 m² tagterrasse. Der er præsentabelt indgangsparti med trappe og elevator, og så har man ellers det samlede kontorareal på 1. salen. Materialevalget er godt og tidsløst, indretningen er med stort åbent kontorlandskab, mindre kontorer, mødelokaler i forskellige størrelser, toiletter, køkken og badefaciliteter.
Det vil være muligt, i samarbejde med udlejer, at se på ændringer i indretning m.v. efter nærmere aftale. Der er flere steder valgt vægge af glas og fra mange lejemålets store vinduespartier, er der en fin og meget fri udsigt. Akustiklofter med indbygget belysning, gulve beklædt med pæne og praktiske tæppefliser. 74 m² tagterrasse med retning mod syd.
Ejendommens udenomsarealer er præsentable og indbydende. Ud mod Skanderborgvej er der anlagt friarealer med græs, og ellers er friarealer i væsentligt omfang befæstet med asfalt og indrettet til parkering. Bed med velplejet bøgehæk. Alt i alt et yderst præsentabelt og velbeliggende lejemål.
Placering af Sletvej 68, 1., , 8361 Hasselager