Michael Drewsens Vej 23, 8270 Højbjerg
Kontor/ lager i større erhvervspark
Introduktion
Erhvervslejemål beliggende i en større erhvervspark i det sydlige Aarhus udlejes. Lejemålet har mange anvendelsesmuligheder og vil være ideelt for eksempelvis den tekniske virksomhed med udviklingsaktiviteter eller den lagerførende nethandelsvirksomhed, som vægter nærhed til motorvejen højt. I bygningen forefindes yderligere kontor- og lagerfaciliteter, såfremt en kommende lejer måtte have behov for mere plads.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Højbjerg i den sydlige del af Aarhus. Området ligger med kun 5 km. til Århus Syd Motorvejen via Genvejen, som leder hurtigt videre til Motorvej E45. Fra området er der endvidere blot få minutters kørsel til ringvejssystemet rundt om Aarhus, der sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af byen. Køretiden til Aarhus centrum er ca. 10 min. Der er endvidere gode busforbindelser til området.
Beskrivelse
Lejemålet på 360 m² udgør en selvstændig del af et større ejendomskompleks på i alt ca. 5.000 m², som huser flere virksomheder. Lejemålet består af et kontorafsnit på 245 m² beliggende på bygningens 1. sal samt en opvarmet- og isoleret lager-/ produktionshal på 115 m² i stueplan nedenfor.
Kontorafsnittet entreres via trappeløb og er indrettet med et større receptionsområde, 5 kontorer i varierende størrelse samt et større mødelokale. Herudover forefindes en kantine med opsat køkken, toiletter samt bad- og omklædningsfaciliteter. Kontorerne fremstår lyse og venlige med vinduespartier isat bygningens facade. Gulvene er belagt med henholdsvis linoleum og tæpper samt klinker på øvrige arealer, mens lofterne er hvide gipslofter med akustikregulering og integreret grundbelysning. Lokalerne er desuden forsynet med installationspaneler med både edb- og eludtag, og der er indlagt fibernet i ejendommen.
Arealerne i lager-/ produktionshallen er meget regulære, søjlefrie og har en god loftshøjde med op til 6 meter. Bagerst i hallen forefindes to disponible rum til yderligere opbevaring. Hallen er forsynet med ovenlysvinduer, som, sammen med belysningen i loftet, skaber et lyst og venligt arbejdsklima. Gulvet er betongulv, og hallen er desuden forsynet med vand og afløb. Adgangen til hallen sker via en automatisk aluhejseport med målene 4,5 x 4,5 meter, som ligger i niveau med udvendigt terræn. Porten har integreret dørparti.
Parkeringspladsen lige udenfor døren sikrer endelig gode p-forhold for såvel virksomhedens ansatte som gæster. Hele grunden er endvidere indhegnet og forsynet med fjernbetjent, aflåselig skydeport.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om dette lejemål eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail:
[email protected]
Placering af Michael Drewsens Vej 23, 8270 Højbjerg