Flot istandsat domicilejendom

Navervej 5A, 8382 Hinnerup
Lager & produktion til leje
Flot istandsat domicilejendom
Introduktion

Flot istandsat domicilejendom beliggende tæt ved Motorvej E45 i Hinnerup nord for Aarhus udlejes. Lejemålet er ideelt for eksempelvis en håndværksmæssig virksomhed, til produktionsformål eller den lagerførende handelsvirksomhed, som vægter nærhed til motorvejen højt.



Beliggenhed

Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Hinnerup nord for Aarhus. Byen er en driftig handelsby i Østjylland med ca. 8.500 indbyggere og er samtidig det administrative centrum i Favrskov Kommune med godt 50.000 indbyggere. Køretiden til Aarhus centrum/ havn er ca. 20 min., og området ligger med under 5 km. til Motorvej E45. Området er desuden velforsynet med offentlige transportmuligheder i form af både bus og tog fra bl.a. Aarhus.



Beskrivelse

Lejemålet på i alt 1.222 m² består overordnet set af et kontor- og velfærdsafsnit på ca. 175 m² og et opvarmet og isoleret lager-/ produktionsafsnit på ca. 1.047 m². Ejendommen fremstår velholdt og har indenfor de senere år gennemgået en større renovering med bl.a. nyt tag på hovedparten af bygningen, efterisolering, opsætning af luft-til-luft varmepumper samt ny el. Derudover er ejendommens administrationsafsnit blevet flot istandsat med bl.a. ny facadebeklædning og nyistandsatte toiletter samt bad- og omklædningsfaciliteter.



Arealerne i lager-/produktionsafsnittet består af to sammenhængende haller med intern gennemgang. Hallerne er meget regulære, søjlefrie og har en god loftshøjde med op til 5,5 meter i kip og 3,2 meter i siderne. Hallerne fremstår med hvidmalede vægge og lyse lofter, der, sammen med ovenlysvinduerne og belysningen i loftet, skaber et lyst og venligt arbejdsklima. Gulvene er epoxymalede betongulve. Adgangen til den enkelte hal sker via en aluhejseport i niveau med udvendigt terræn. Bygningen er desuden forsynet med trykluft, og der er indlagt 125 amp. strøm.



Ejendommens kontor- og velfærdsafsnit er indrettet med en række kontorer og mødelokaler i varierende størrelse. Herudover forefindes en kantine med opsat te-køkken, toiletter samt bad- og omklædningsfaciliteter. Kontorerne har et godt lysindfald fra de gennemgående vinduespartier isat bygningens facade. Lokalerne er belagt med flotte trægulve, har akustikregulerende troldtektlofter og er forsynet med en varmepumper, som både kan varme og køle og dermed sikre et behageligt indeklima.



Den forreste del af grunden ved indkørslen til ejendommen er befæstet med asfalt og er udlagt til parkering og tilkørsel til hallerne. Forpladsen er indhegnet og entreres via to aflåselige porte.



Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail: [email protected]

Placering af Navervej 5A, 8382 Hinnerup
danbolig Erhverv Aarhus
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
9020000458
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Årlig leje
497.625 kr.
Årlig leje inkl. drift
497.625 kr.
Md. leje inkl. drift
41.468 kr.
Årlig leje inkl. drift pr. m²
407 kr.
Lokalet
Etageareal
1.222 m²
Energimærke
Ikke krav om energimærke
Anvendelse
Lager & produktion
Faciliteter
Bad
Betongulv
Hall
Kantine
Kontor
Køkken
Lager
Parkering
Port