Torvet 2A, st, 8700 Horsens
Butikslejemål
Nu udbydes et helt unikt og storslået lokale på strøget i Horsens. Lokalet er en del af det tidligere Palæ Teater, der blev opført i 1916 og fungerede som teater/biograf i 75 år frem. Lokalets historie fornægter sig ikke, der er højt til loftet og markante detaljer som buet loft og oprindelig vindeltrappe fra teatertiden er bevaret.
Indgang til lokalerne gennem dobbeltdør i den 8 meter brede facade med store glaspartier ud mod strøget/torvet. Når der trædes ind i lokalerne og kigges ned gennem forretningen, fornemmes det straks at der er tale om noget specielt. Lokalet i stuen er lyst og rummeligt med god brede. I den bagerste del af lokalet er der åbnet op i fuld højde.
Via 2 stk. vindeltrapper er der adgang til stort areal på 1. sal, hvorfra der er åbnet flot op, så der fra balkonen er udsigt til lokalet nedenunder.
Lokalerne blev i 2014/15 ombygget til brug for detailhandel. Har i en årrække været anvendt til tøjforretning og kan nemt fortsættes som noget lignende.
Restaurant/cafe: Lokalernes placeringen og indretning gør dem også oplagte til restaurant eller cafe. Torvet og gågaden i Horsens er renoveret med ny belægning, opholdsområder og meget mere. Med facade direkte til Torvet, vil det være oplagt med evt. udeservering på de store flotte opholdsområder på Torvet.
Flagship store, cafe, restaurant eller noget helt fjerde. Uanset hvad der ønskes, er der her mulighed for at etablere et helt ekstraordinært udtryk.
Der er tilkørsel til ejendommen fra Åboulevarden, således at vareindlevering kan ske i gården.
Der er mulighed for at leje 2 p-pladser i gården for kr. 6.000 + moms p.a. pr. stk.
Årlig startleje kr. 540.000.
Trappelejestigning kr. 50.000 p.a. år 2, 3 og 4.
Her får du et lejemål med central gågadeplacering ved hovedstrøget i Horsens.
Hovedstrøget i Horsens er kendt for at være Danmarks bredeste gågade. Det har gennemgået en flot renovering med ny belægning, bedre belysning, mere grønt, bænke, legeelementer og hyggekroge samt ikke mindst gode cafeer og restauranter med flotte udendørs serveringsområder. Dette har givet midtbyen et kæmpe løft.
Horsens er en attraktiv handelsby med en velfungerende cityforening og mange aktiviteter.
Der er i byen fokus på at fastholde særligt detailbutikker. Dette sker gennem foreningen City Horsens, som har til formål at udvikle og markedsføre de lokale butikker i Horsens.
Horsens
En kommune i vækst.
Forventninger om befolkningsvækst i Horsens med en vækstrate væsentlig over det gennemsnitlige nationale niveau og for Region Midtjylland.
Den forventede fremtidige befolkningsvækst i Horsens bære præg af forventninger om et stigende antal personer, der vil tilflytte byen over den næste periode.
Danmarks Statistik forventer i perioden 2023-2035 en stigning på ca. 3%, mens der forventes en vækst på 15,4% i Horsens Kommune.
For Region Midtjylland forventes en vækst på ca. 6%, og der er altså væsentlig større vækstpotentiale i Horsens end regionen.
Den historiske befolkningstilvækst viser en flot vækst for både Horsens Kommune og by for hele perioden. Der har været en vækst væsentlig over det nationale gennemsnit,
og befolkningen i Horsens by er vækstet med 20,58%, svarende til 10.905 personer mod 7,71% for hele landet.
Den årlige gennemsnitlige vækstrate har i Horsens by været 1,35%.
Den aldersopdelte fremskrivning viser da også samme mønster, hvor det dog særligt er ældreandelen, børnefamilierne og de tilhørende børn, der forventes at vækste frem
til 2040. Det forventes, at de unge studerende vil udgøre en mindre andel af befolkningen i 2040.
Placering af Torvet 2A, st, 8700 Horsens