Tonne Kjærsvej 64, , 7000 Fredericia
Detail/domicilejendom i Fredericia
Ejendommen har en yderst attraktiv beliggenhed med stor facade direkte mod motorvej E20, hvor der dagligt kører 80.000 biler forbi. Dette giver særdeles god mulighed for eksponering. Bygningen er opført med et stort, højloftet udstillingsområde/showroom med store vinduespartier på begge sider af den ene fløj.
Den øvrige del er bygget med betonelementer beklædt med mørke søsten. Hele bygningen har en højde på ca. 7 m, hvor kontorafsnittet er i 2 etager. Tagkonstruktionen er et fladt tagpaptag med hældning mod midten.
Specialindrettet til den oprindelige lejer ALD siden opførelsen i 2007, har ejendommen senest været anvendt til biludstilling og klargøringscenter. Ejendommen er således indrettet med komplet værksted, vaskehal, bilsyn og dækhåndtering.
Det store showroom/biludstillingsområde har betongulv med stenbelægning, 5-6 m til loftet, og indbygget kontor-, møde- og toiletfaciliteter. Bygningen indeholder også et kontorafsnit i to etager med diverse storrum- og enkeltmandskontorer samt flere mødelokaler.
Denne kombination af udstillings-, kontor- og arbejdsareal gør ejendommen velegnet til en bred vifte af virksomheder, der søger synlighed og fleksible lokaler.
Placering af Tonne Kjærsvej 64, , 7000 Fredericia