
PRESSEMEDDELELSE
Danmark har ikke haft færre ledige butikslokaler i to år, viser nye data fra Ejendomstor-vet.dk. Stor købekraft, lavere husleje og en e-handel, som måske har toppet, lyder nogle af forklaringerne fra erhvervsejendomsmæglere.
I 2. kvartal 2026 ligger udbuddet af lokaler til butikker, kaffebarer, spisesteder og takeaway på det laveste niveau i to år. Det fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over erhvervslokaler, udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening.
”Udbuddet af detaillokaler begyndte at stige i 2022 og toppede i 1. kvartal sidste år med 641.500 kvadrat-meter svarende til 3,3 procent af landets samlede butiksareal – det højeste, vi har registreret i de 23 år, vi har data for. Nu er udbuddet faldet to kvartaler i træk og ligger lige under 600.000 kvadratmeter eller 3,1 procent – det laveste i to år,” siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.
Portalen drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud ligesom bolig-portalen Boligsiden.dk. Lige nu omfatter udbuddet på Ejendomstorvet.dk 11.500 erhvervslejemål og ejen-domme over hele landet, heraf knap 2.200 lokaler til enten butik, spisested eller takeaway.
”Bevægelsen med færre udbudte lokaler er sket over det meste af landet, og særligt Sjælland har oplevet et fald. Samtidig er der opført over 100.000 nye kvadratmeter butiksareal siden 2025, hvilket understøtter de positive tendenser. Forbrugerne søger fortsat mod de fysiske shoppingoplevelser, og kæder og mærkeva-rer satser på omnichannel-løsninger, altså en kombination af online og fysiske butikker. Efter flere års ju-steringer er lejeniveauerne stabiliserede, og med en robust købekraft giver det grund til optimisme for de-tailhandlen,” siger Lukas Andrup Larsen, analytiker hos Nordicals med 24 afdelinger over hele landet.
Også Dansk Ejendomsmæglerforening hæfter sig ved danskernes store købekraft.
”Selv om forbrugertilliden stadig er lav, så har danskerne fået pæne lønstigninger det sidste par år. Dermed er købekraften genetableret efter inflationschokket, da Ukrainekrigen brød ud i 2022. Selv om den aktuelle konflikt ved Hormuz-strædet skaber usikkerhed, så bliver forbruget understøttet af, at vi har tårnhøj be-skæftigelse i kongeriget,” siger Ole Hækkerup, administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.
Danmark har samlet lidt over 19,4 mio. kvadratmeter butiksareal (uden indkøbscentre). Før udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022 svarede udbuddet af ledige lokaler til 2,6 procent af de samlede kvadratme-ter, men derefter steg udbuddet af ledige lokaler og nåede ved indgangen til 2025 3,3 procent – det høje-ste i de 23 år, Ejendomstorvet.dk’s database omfatter. I 2. kvartal 2026 er omfanget af udbudte lokaler faldet til 3,1 procent.
Ejendomstorvet.dk er Danmarks førende portal med det største udbud af erhvervslokaler til leje, salg og investering – fra over 300 medlemmer og annoncører, herunder erhvervsmæglere, pensionskasser, ejen-domsselskaber og administratorer. Ejendomstorvet.dk drives af landets ejendomsmæglere via foreningen Erhvervsmæglerbasen og uden krav om overskud.
Ejendomstorvet.dk formidlede i 2025 næsten 4.700 transaktioner, svarende til 12 milliarder kroner. Portalen har hver måned mere end 200.000 besøgende.
Kontaktoplysninger
• Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk – 61 51 74 44
• Lukas Andrup Larsen fra Nordicals – 26 82 30 21
• Ole Hækkerup fra Dansk Ejendomsmæglerforening – 29 42 40 45
Supplerende materiale
Ejendomstorvet Markedsindeks – 2. kvartal 2026:
https://www.ejendomstorvet.dk/uploads/ejendomstorvet_statistikken_2_kvartal_2026_pdf
Aktuelt udbud af lokaler til butik, café, spisesteder eller takeaway i hele landet: (Se på kort):
https://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&m=map&clustered=false&grouplistings=true&listingTypes=leje%7Csalg&usageProposals=cafe%7Cdetailhandel-butik%7Ctake-away&rid=cbcea7a6b3934df0-1)
Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske er-hvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/logistik-/produktionslokaler – opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter). Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.